Fangst og jagt

 

Forvaltning af fangst og jagt

Fangst og jagt forvaltes ved hjælp af fangsttider, jagtbeviser og licenser. Der er kvoter på finhvaler, sildepisker, grønlandshvaler, pukkelhvaler, hvid- og narhvaler, rensdyr, moskusokser, isbjørne og hvalroser samt dagskvoter for lomvie (polar og atlantisk), kongeedderfugl og edderfugl. Med kvoterne reguleres det antal af dyr, der er til rådighed for fangst og jagt.

 

Alle personer, der ønsker at deltage i jagt og fangst, skal være i besiddelse af et gyldigt jagtbevis.

Retten til at fange kvoterede arter reguleres ved hjælp af licenser. Nogle arter såsom gråsæler, spættede sæler, blisgæs, rovfugle, blåhval, sejhval og kaskelothval er fredede.

 

Indløsning af jagtbeviser

For at udøve fangst på såvel kvoterede som andre arter kræves en tilladelse i form af enten et erhvervs- eller fritidsjagtbevis.

Erhvervelse af et jagtbevis er underlagt betingelser stillet i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med seneste ændringer af nr. 1 af 16. maj 2008.

Der opereres med to forskellige typer af beviser, henholdsvis erhvervs- og fritidsjagtbevis. Man skal være over 12 år gammel og tilmeldt et folkeregister i Grønland.

For at opnå et erhvervsjagtbevis kræves det, at man skal:

 

-         Være over 12 år gammel

-         Være tilmeldt folkeregisteret i Grønland gennem de seneste to år

-         Være fuldt skattepligtig til Grønland gennem de seneste to år, og

-         Have en bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri, der udgør mindst 50 pct. af den samlede bruttoindkomst

 

Figur 7.1. Personer med betalte jagtbeviser

Kilde: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

 

Som det fremgår af figur 7.1 og tabel 10, har antallet af personer med erhvervsjagtbevis været konstant de sidste 10 år. I 2012 indløste 2.075 personer erhvervsjagtbevis. Antallet af personer med fritidsjagtbevis var højest i 2002 med 9.683 personer. Siden er antallet faldet, og i 2012 indløste 5.246 personer fritidsjagtbevis

 

Forvaltning af kvoterede arter

Gennem medlemskabet af den internationale hvalfangstkommission (International Whaling Commission, IWC) tildeles Grønland kvoter på finhval, grønlandshval, pukkelhval og vågehval (sildepisker). Tildelingen sker efter princippet om kulturelt betinget hvalfangst. Kvoterne gælder for en seksårig periode.

 

Landstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug meddeler hvert år, hvor mange hvaler, der må fanges i de enkelte forvaltningsområder. Foreningen for kystfiskere og fangere i Grønland (Kalaallit Nunaani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat, KNAPK) og Kommunernes Landsforening (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat, KANUKOKA) skal høres, inden den endelige fastsættelse.

 

For narhval, hvidhval, hvalros og isbjørn fastsætter Naalakkersuisut hvert år en fangstkvote. Fastsættelsen sker under hensyn til internationale aftaler og den biologiske rådgivning. Fangstrådet, der blandt andre består af repræsentanter fra KNAPK, KANUKOKA og Sammenslutningen for Fritidsjægere og Fritidsfiskere (Tapertaralugu Piniartartut Aalisartartut Katuffiat, TPAK), høres om fastsættelsen. Den samlede fangstkvote fordeles herefter mellem forvaltningsområderne.

 

Kvoten på rensdyr og moskusokser, fastsættes ud fra lignende principper af Naalakkersuisut på basis af rådgivning fra Grønlands Naturinstitut.

 

Fangst og jagt på fugle er ikke reguleret gennem årskvoter. For polarlomvie, atlantisk lomvie, edderfugle og kongeedderfugl opereres der i stedet med et maksimalt antal nedlagte fugle pr. fangstdag.

 

Personer med erhvervsjagtbevis har ret til at nedlægge sammenlagt 30 fugle af ovenstående arter pr. fangstdag, mens personer med fritidsjagtbevis har ret til at nedlægge sammenlagt fem fugle af ovenstående arter pr. dag.

 

Fangst af andre jagtbare fugle samt fangst af sæler, marsvin, døgling, hvidskæving, hvidnæse, grindehval, spækhugger, døgling og småvildt er ikke kvoteret.

 

Som det fremgår af tabel 9, har der i flere år været en åben kvote for jagt på rensdyr og moskusokser i området ved Kangerlussuaq. Det skyldes, at bestandene her er blevet så store, at der er fare for kollaps som følge af overgræsning. I andre dele af landet er der fastsat kvoter på lokale bestande.

 

Kvoterne på nar- og hvidhval blev indført i 2004. Kvoten på narhval var fastsat til 395 stk., mens den for hvidhval var 310 stk. i 2012, jævnfør tabel 9.

 

Fangst og jagt på kvoterede pattedyr kræver licens. Siden 2004 har fangere, der nedlægger isbjørn, hvalros, store hvaler og små hvaler skulle udfylde en ’fangstrapport / særmeldingsskema’ med supplerende oplysninger omkring fangsten. Forskellige arter har forskellige særmeldingsskemaer. Rapporten udfyldes pr. nedlagte dyr, bortset fra rensdyr og moskusokse som kan have flere dyr på samme rapport. Skemaet indsendes til den pågældende fangers hjemkommune, der tjekker oplysningerne og videresender skemaet samt licensen til Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug eller Grønlands Naturinstitut (hvis det er rensdyr / moskusokse). Incitamentet til at udfylde rapporten er, at det kun er muligt at sælge dele af fangsten, når kommunen har godkendt og stemplet rapporten.

Licens til fangst af vågehval, pukkelhval, grønlandshval, finhval, hvalros og isbjørn kan kun fås af personer med erhvervsjagtbevis.

 

Licens til fangst af narhval, hvidhval, rensdyr og moskusokse kan i princippet fås af alle personer med gyldig jagtbevis. Licenserne udstedes af de enkelte kommuner, der også afgør den eventuelle fordeling mellem fritids- og erhvervsjagtbeviser.

 

Politiet har det overordnede ansvar for overholdelse af reglerne om fangst og jagt. Derudover er der flere steder ansat jagt- og fiskeribetjente, hvis primære opgave er at føre tilsyn med fangst, jagt og fiskeri efter laks, ørred og stenbidder.